|
Jul 13
2010
|
|
Fredag bød jo ikk på nogen vind, men da jeg havde en fridag, så skulle der ske noget. Og hvad kan man lave uden vind? Wakeboarde... :) Så her kommer lige et indspark fra en kitesurfer...
Gregers' onkel har en gård et sted i nærheden af Rørvig, hvor han har alt muligt legetøj. Bl.a. 2 små fly med egen landingsbane ud over vandet og en speedbåd med 60hk, som ligger nede ved den gamle smukke fiskerhytte. Billedet nedenfor er fiskerhytten, hvor landingsbanen til flyene ender lige ud over hyttens tag. Det ser sgu ret freaky ud, når han letter og lander der lige over lokummet til venstre på huset...
Smukt og idyllisk. Det var virkelig et sted, der gav fred i sjælen. lige indtil vi fik gang i traktoren og fik smidt båden i vandet :o)

Det var den her, som skulle trække os. Den har kun 60hk, hvilket lige var nok til at få os ud af vandet, når vi sad 4 mand i båden. Det var sjovt, men en større båd med større motor er helt sikkert at foretrække, da det vil give en meget større wake at lege på. Desuden havde båden ikk et tårn på, så trækket var hele tiden nedad. Ikk optimalt, men stadig skide skægt... :o)
Vi havde mange forskellgie boards med, men dette Aboard X-series 137x42 2010 med LF Synergy bindinger, blev hurtigt det vi ville bruge. Både pga. den større kontrol som bindingerne giver, men også de fede egenskaber, som gør boardet til noget helt suverænt med kite.
Først testede jeg boardet uden finner på toeside, så det kunne slides rundt til et pass. Det virkede fint, men boardet blev noget usikkert i landingen.


Det føltes ikk helt rigtigt, så vi satte finner på igen. I mellemtiden blev der testet andre boards også. Balance blev også lidt populært, men alle foretræk dog Aboardet...


Vi gjorde hvad vi kunne for at lave nogle af vores simple trix fra kiteverdenen, men når trækket fra båden kommer nedefra, så er det faktisk rigtig svært. Her er Sørens første forsøg på en backroll. Gæt selv om den blev landet... ;o)
Ahh, I skal ikk snydes for billederne... ;o)

Hehe, det så sgu godt ud. Men det var ikk dagens crash...
Det var nok det her, der var dagens crash... Hehe... Jonas kom helt rundt... ;o)
Og der er ingen tvivl om, at en af de to billeder af Søren nedenunder, er dagens bedste...

Søren gav den gas.... Det er sgu et fedt billede!!
Lidt forskellige pics...







Jep, der kommer nok noget video senere...





The Gregers show...

Han var millimeter fra at få sat et airpass... Eller 360 med pass eller hvad det hedder i wakesprog...

The board... 
Lidt crashes...




Den var jeg så lige ved at sejle ind i...

En fed dag på vandet. Men det er stadig ikk det samme som at kitesurfe... ;o)










